top of page

Mentoring og Coaching uden beregning de næste 2 måneder

Jeg hader personligt ordet coach, da det er et ekstremt udvandet ”begreb”. Imidlertid har jeg nu brugt 2 år af mit liv – i alt 56 dages fuldtids internat og mellemliggende studier og træning på landets mest omfattende og intensive mentor og coach uddannelse. Første året er brugt på at blive fundamentalt klogere på mig selv gennem et psykoterapeutisk forløb - for hvordan skal du objektivt kunne hjælpe andre mennesker uden? Siden masser af tid på at lære og øve NLP værktøjer – og efter eksamen i den forgangne week-end kan jeg nu kalde mig Essens Mentor & Coach.


Det har været en stor oplevelse at sende mine første kunder ud i livet med fornyet tro på sig selv. Afklaret på hvorledes de skulle komme videre med deres konkrete udfordringer, mål og drømme. Og nu er jeg så klar til at også hjælpe dig.


Dig der måtte ønske at få afklaring, indsigt og noget nyt til at ske i dit liv. Fjerne barrierer og sætte dine personlige ressourcer fri - og føre dig nærmere, det du ønsker og drømmer. Jeg vil arbejde med dine livsværdier, dine drømme, dine begrænsende tanker og overbevisninger. Du skal forvente at blive skubbet kærligt og respektfuldt – men samtidig bestemt og målrettet, da jeg ønsker at gøre en forskel for dig.


Det vigtigste i mødet med mig er, at du er klar til at ville en forandring i dit liv – det være sig på arbejdet eller privat. Du kan have udfordringer med egen adfærd, chefen, kollegaer, teamet, virksomheden, kæresten, børnene, familien, vennerne eller andet – men ved ikke helt, hvordan du skal komme videre. Det kan jeg hjælpe dig med!


Vores samtale – vil være 100% fortrolig. Den foregår helst face to face, men kan også foregå på Skype. Og den vil vare præcis 1 time.


De første 2 måneder har jeg valgt at give 100% rabat = 1.500 kr pr coaching time. Hvis du er hurtig kan du få én af de gratis tider, jeg har tilbage. Ring, sms eller e-mail mig.

Telefon 2515 0310 - Email: rene@croneandco.com (skriv coach + Skype eller Personligt i emnefeltet).


Jeg har mulighed for at byde dig personligt velkommen i henholdsvis København og Gøteborg. Jeg coacher dansk, svensk, norsk og engelsk sprogede kunder.


Jeg ser frem til at hjælpe dig med at gøre en forskel i dit liv.


Venlig hilsen, René Crone




Jeg har en lang erhvervskarriere bag mig i menige, ledende og betroede funktioner – herunder også startet egne virksomheder. Jeg har 3 børn og to tidligere ægteskaber – samt en lang årrække indenfor elitesporten.


Med et bredt og varieret erfaringsgrundlag hjælper jeg alle; fra private til sportsfolk, iværksættere, medarbejdere, mellemledere og topledere.


Jeg hjælper dig, der ønsker at skabe en forandring, der hvor du står lige nu!

6 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page