Den der følelse - at ville ændre noget - men noget holder dig tilbage.....
Nogle gange kan jeg have modstand mod en forandring - men samtidig virkelig have behov for den. Er det frygt? Er det komfort? Er det mit ego? Frygten for hvad andre tænker eller føler? Hvad er det, der gør, at så er det alligevel "lettere" at ikke gøre noget?!
Som tidligere sportsudøver lærte jeg, at det skal gøre ondt før det gør godt. Det var den barske træningsfilosofi. Hvis “det” ikke gør ondt - så giver det ikke noget - så bliver muskler og led ikke stærkere. Det gælder også andre steder i livet. Der er ikke rigtigt nogen fribilletter - reel forandring og forbedring kræver en indsats. Mentalt og/eller fysiskt.
Uanset hvor du er - så er det dig, der har kontrollen. Hvis du ikke kan holde din nuværende situation ud, og det gør dig ulykkelig, så har du 3 valg:
Accepter situationen helt og aldeles
Lav om på situationen
Fjern dig fra situationen
Hvis du vil tage ansvar i dit eget liv, må du vælge een af disse tre muligheder og acceptere konsekvenserne.
Accepter situationen helt og aldeles. Nogle gange kan det være en gave at give sig selv lov til at acceptere en situation. Er jeg reelt utilfreds med en given situation - eller er jeg fx bange for hvad andre tænker om, at jeg accepterer den? Hvem er jeg, hvor er jeg ift. at acceptere situationen - hvad er det, der gør, at jeg ikke kan acceptere den? Og er det dét jeg skal "forandre" - altså min måde at se på situationen på?
Når det ikke er muligt at acceptere situationen - så må jeg overveje og siden gøre, hvad jeg kan for at ændre den. For eksempel: Gå til min chef og fortælle, at jeg ikke trives med en given opgave. Gå til overboen og bede vedkommende stoppe med at larme om natten, så jeg kan sove og fungere bedre i hverdagen. Tale med min partner og finde frem til nye måder at være sammen på. Gå til lægen og få set på de smerter jeg har i knæet. Jeg må gøre noget helt konkret for at ændre på situationen.
Og når muligheden for at acceptere eller ændre på situationen er udtømt, og jeg vitterligt har gjort, hvad jeg kan og magter for at ændre situationen - så er min sidste udvej at fjerne mig helt. Kan jeg fx ikke ændre min indstilling til mine arbejdsopgaver eller få dem reelt ændret gennem dialog med min chef, så må jeg sige op.
De beskrevne eksempler kan synes meget simplificerede, unuancerede, banale og enkle. Men faktisk er det helt isoleret set, så enkelt. Det er dig, der har kontrollen, og det er dit liv. Er du utilfreds med en situation - er det ingen andens ansvar end dit eget at gøre noget ved den.
Jeg vil gerne udfordre dig til at ransage dig selv. Hvad er det, du undviger, ikke gør - men som du gerne vil? Hvad holder dig tilbage. Hvilke af de 3 muligheder vælger du? Accept, ændre eller at fjerne dig.
Den modstand du føler og derfor ikke gør dét - er ren selv sabotage!
På engelsk er der en fin formulering: What you resist - persists!
