For nylig gjorde en bekendt mig opmærksom på Dunning-Kruger-effekten, der beskriver det fænomen, at mennesker, der ingenting ved, har en voldsom tendens til at overvurdere egne evner. Pointen er, at jo mindre en person ved om en given sag, jo mere kæphøj og selvsikker har personen tendens til at være.
Gjort opmærksom på denne effekt - er det lidt svært ikke at trække lidt på smilebåndet - men også være opmærksom på de bekymrede panderynker. For helt ærligt. I guder hvor er der mange, der får lov til og gives ørenlyd til at mene meget om alting. Reelt helt uden kompetence - men alligevel være medvirkende til at drive normdannelsen i vores samfund. Er du kendt, om så det er for at fx kunne svømme stærkt - så er du nærmest selvbeskrevet ekspert på alting.
Flere og flere synes helt uden selvkritik i dette, især af medierne drevne vanvid - eller sågar manipulation - ved anvendelse af kendte, for hvad som helst, til at drive den offentlige populære mening på netop hvad som helst. Og helt uden for vedkommendes kompetence felt. Det er faktisk ved at være pænt skræmmende.
For ved at vedblive at spørge selvsikre kendte om deres mening om alting, som de ingen forudsætninger har for at vide noget om, sandsynliggøres derved at endnu flere bliver dummere - frem for klogere og mere vidende.
Ingen navne nævnes - men kære "kendte" - en smule selvkritik, please. Fordi du er god til noget, er du vitterlig ikke selvskrevet ekspert i noget andet. Og når nu medierne ikke kan forstå det - kunne du måske selv sige: Æh det her tror jeg, der er nogen, der har mere forstand på end jeg. Du har et ansvar - for der sidder mange og lytter på dig - bare fordi, det er dig. Engang imellem er det okay, at kende sin begrænsning - og sige. Det her ved jeg ikke noget om. Det vil der - med positivt fortegn - være mange - der kunne lære meget og endnu mere af.
Og dig der lytter, du har også et ansvar. Et ansvar for at forholde dig kritisk til den person, som i et givent nu - får muligheden for at udtale sig om noget vedkommende absolut 0 forudsætninger har for at kunne sige noget kompetent om - andet end at give sin egen subjektive mening om et givent emne bare fordi vedkommende fx er god til at lave mad, synge eller dygtig til hvad som helst.
Er du interesseret i en hurtig research på ovennævnte, så tag blot en dosis aftenshow eller god morgen Danmark - på een af landets TV-kanaler.
Dunning-Kruger-effekten er ifølge Wikipedia den kognitive bias-effekt, som kan observeres, når mennesker med kompetencer på begynderniveau har en tendens til at overvurdere egne evner voldsomt. Effekten, der er dokumenteret af og navngivet efter psykologerne David Dunning og Justin Kruger, forklares med, at man på dette niveau af forståelse og kompetence endnu ikke har lært at erkende grænserne for sine egne kompetencer.
Effekten har sammenhæng med overlegenhedsbias'et, der beskriver menneskers tendens til at overvurdere egne evner, når man skal sammenligne sig med andre mennesker på samme niveau som én selv. Uden tilstrækkelig selvbevidsthed kan mennesker ikke vurdere egen kompetence eller inkompetence objektivt.
En omvendt effekt er det tilsvarende faktum, at mennesker med høje kompetencer har en tendens til at undervurdere egne evner på sit kompetence felt, netop fordi de er klar over grænserne for deres egen viden og forståelse, eller at de tror, at de opgaver, som er nemme for dem selv, også er nemme for andre.
Overlegenhedsbias'et stammer, ifølge Dunning og Kruger, fra en intern fejlbedømmelse i mennesker med ringe kundskaber og fra en ekstern fejlopfattelse i mennesker med høje kundskaber, forstået derhen at:
"den fejlagtige vurdering fra de inkompetente stammer fra en fejlopfattelse af selvet, mens den fejlagtige vurdering fra de højt kompetente stammer fra en fejlvurdering af andre."
Uvidenhed og inkompetence er med David Dunning og Justin Krugers analyse gift for et moderne, dannet og empatisk samfund. Så come on everybody.
Vil "vi" være klogere eller dummere?
Jeg foreslår en større selvkritik af egne udtalelser på områder, hvor vi, du og jeg er inkompetente, men kan øve stor indflydelse på andre med vores "udtalelse". Såvel som en større grad af kritisk holdning til andres manglende kompetence på det felt vedkommende får medietid og dækning til at tale om, herunder også min, din og vores videredistribution af samme.
Måske er det bare så enkelt. Tænk dig om før du taler - og ti´ stille, hvis du ikke ved, hvad du taler om.