Kender du det? At stå i en situation – hvor det er svært at beslutte dig for – hvad du skal gøre. Afklare om du skal gå til højre eller venstre. Skal jeg blive med min kæreste, skal jeg gå. Skal jeg blive i mit job – skal jeg søge væk. Skal jeg sige dette eller hint til den ene eller den anden. Hvad kommer andre til at tænke om mig og min beslutning. Gør jeg nu det rigtige. Kender du det? Jeg kender det i hvert tilfælde godt……
Kender du også til det at mærke, at du ikke er rigtig tilfreds. Du er ikke helt glad for en given situation, som du er i. Det kan være som før, jobbet, som chef, kollega, direktør osv.. Det føles ikke rigtigt. Det er kedeligt. Det giver dig ikke noget. Du gør det af pligt. Du får måske ikke markeret, at du gerne vil påtage dig et andet ansvar. Det ene dag tager den anden, og du fortsætter som du hele tiden har gjort. Af frygten for – ja for hvad? For eksempel frygten for at ikke vide, hvad du så skal. Frygten for at andre vil synes, at du løber fra dit ansvar, som chef, partner og kollega. Frygten for at ikke have penge på kontoen – ikke kunne betale dine regninger. Eller bare den reelle frygt for at gøre noget helt nyt. Noget du ikke har prøvet før? Kender du til nogle af disse følelser. Det gør jeg – jeg har selv stået og står fortløbende i sådanne situationer – det gør vi alle. Og jeg er mere eller mindre bevidst om, at jeg gentager og gentager noget – som jeg i virkeligheden langt inde – i hjertet – så inderligt ønsker at ændre. Nogle gange ved vi det med hovedet. Andre gange er det bare en følelse i kroppen. Noget er forkert. Hvad pokker er det? Hvad gør jeg ved det? Hvordan kommer jeg ud af den følelse? Hvad vil jeg egentlig? Og ikke sjældent opdager jeg også, at det handler om noget helt andet, end det min hjerne fortæller mig.
For nogle uger siden havde jeg en kunde, lad os kalde hende Annette. Annette kom til mig for at søge hjælp. Hjælp til at afklare hvad hun egentlig skulle gøre. Hun havde et job, som hun ikke rigtigt var glad for – som i, ”jeg synes ikke, at de lytter på mig – jeg er ikke glad. Jeg har ikke mulighed for at lave det jeg er bedst til – jeg bliver mere og mere trist om morgenen og har ikke rigtig lyst til at tage på arbejde – det er frygteligt – men jeg kan ikke finde ud af om, det er mig, der er noget galt med……..”
Fra denne start kom vi gennem mange afklaringer. Dialoger omkring andre muligheder i virksomheden, dialoger omkring Annettes egen rolle ift. de oplevelser hun havde i de samtaler hun havde med sine chefer – herunder hvad hun kunne gøre. Annette kunne ikke helt sætte "rette" ord på i starten. Finde ind til, hvad det var hun virkelig havde af udfordringer. Hvad skal jeg gøre. Hvad skal jeg gøre med mine chefer – som ikke lytter. Frem til hvad vil jeg. Igennem 1 times samtale fandt vi frem til, at Annette vitterligt ikke var glad for sit job. Faktisk fandt vi frem til at Annette ville noget radikalt andet end det konkrete job hun sad i. Vi fandt ind til, at Annettes drømme, tanker og passioner var af en helt anden karakter. En helt anden type job, stilling, virksomhed. Helt frem til en helt anden livsstil.
Det viste sig, at det slet ikke var relevant at afklare flere muligheder eller løsninger på, hvordan Annette kunne fortsætte i sit job. Som i - ”jeg er virkelig slet ikke interesseret i at arbejde der – jeg bryder mig ikke om stedets etik. Jeg laver noget, som jeg finder helt tosset – og slet ikke udnytter mine kompetencer”. Det fandt vi ud af sammen….og det tog tid. Lang tid. Før dette virkelig viste sig og stod som en helt skarp følelse i Annette. Jamen – jeg ønsker jo virkelig ikke at arbejde der og i den type job - og der er absolut ingen andre job i virksomheden heller, jeg har lyst til. Og så kom der en masse tanker om hvorfor og en masse følelser i dette også. Det var tydeligt at se – det var forløsende for Annette at finde ind til dette. Herunder en masse som Annette havde glemt, valgt at acceptere – undertrykke – og ladet det være. Samtidig blev det helt tydeligt hvad Annette skulle gøre. Annette skulle sige op. Derfra kunne vi så tale videre om forhindringerne for at handle, og hvad der skulle til for at handle på hendes ønske. Såvel som tale om fremtiden, og hvad der skulle ske efter. Det hun virkelig ville.
Annette havde mange overvejelser, og en væsentlig frygt for Annette var frygten for hendes mands reaktion. Dette kunne vi så konkret arbejde videre med. Vi kunne se på, hvad det handlede om og arbejdede med måder, hvorpå Annette både med respekt for hendes mand og først og fremmest sig selv – ikke behøvede at lade sig stoppe af denne frygt. Og som vi nåede denne ene times - denne sessions - afslutning, blev det helt klart for Annette, hvad hun ville.. Hvordan hun skulle håndtere det både i forhold til hendes mand – respektive i forhold til sin arbejdsgiver.
Annette kom med tynget hoved, duknakket og ikke særlig glad. Trist. Så stor var min glæde at se lyset i Annettes øjne – da vi sammen rundede af og Annette kunne summe op og med klar overbevisning i stemmen kunne fortælle mig hendes samlede plan. Sluttende med et tak, det er jo helt klart – René – jeg gør det – jeg siger op. Det er det helt rigtige at gøre. Tak.
Der går 1 dag – så sender Annette mig en SMS – der står. Kære René, tak for en god session og et skub. Jeg har nu fortalt min mand det. Det gik godt. Tak for indsigt, værktøjer og motivation til at gøre det.
Der går 3 dage mere – så sender Annette mig en ny SMS. Hej René, nu har jeg sagt op. Og gud hvor det føles fantastiskt.
Der går et par uger mere – så sender Annette mig en ny SMS. Hej René. Det er nu uge 2 efter at jeg sagde op. Det føles stadig helt godt. Og så lidt mere om hendes planer og tanker om fremtiden.
Dette – især opfølgningerne – hvor jeg modtager input om, hvordan mennesker – her Annette, tager det store spring - er jeg så taknemmelig for. Når de forløsende går efter det de inderst inde, så inderligt gerne har villet gøre, så længe. Det er en kæmpe gave at få lejlighed til at støtte mennesker i at finde ind til og frem til – hvad de gerne vil og modet til at gøre det. Finde løsningerne på længe lagrede drømme. Finde ressourcerne til at gøre det, der er vigtigt for dem. At se lyset i menneskers øjne tændes. At opleve dem handle og blive gladere i livet. Det er for mig værd at stå op til om morgenen.
Hvad gør du. Gør du det, du ønsker. Det du drømmer om. Ved du hvad det er? Jeg kan hjælpe dig. Som jeg nu har hjulpet Annette og mange andre med at finde ind til deres udfordringer, kan jeg støtte dig i at få opfyldt dine drømme. Støtte dig i at finde retningen og i at få det til at ske – som gør en forskel i livet. For dig.
Vi er som mennesker rigtig gode til at finde en masse fine forklaringer på, hvorfor det alligevel ikke er en god idé at gøre noget, som vi ønsker. Finde undskyldninger på hvorfor det ikke kan lade sig gøre.
Men er det nu også rigtigt? Er det virkelig rigtigt, at det ikke kan lade sig gøre?
Det er her – det bliver svært – og det er her, jeg kan hjælpe dig. Det vil jeg se frem til, hvis du har lyst til min assistance.
/Kærlig hilsen, René